http://proxy.conventus.dk/kalender/ical.php?forening=15225&bruger=135214&key=oxmeICk8GmeLQgT5KkqPXJ3FATmF4LFi Sport | caferusfri
top of page

Sport

Cafeens deltagelse i sportsaktiviteter

Efter at cafeen er blevet medlem af Landsforeningen af Væresteder er cafeens brugere, så småt begyndt at deltage i nogen af de sportsaktiviteter de arrangerer for socialt udsatte. For os er sporten mere end motion. Det er træningen i socialt samvær, samt at danne netværk over hele landet når vi er afsted til stævner. Udover dette giver sporten os en masse gode oplevelser, og er med til at styrke vores selvtillid når vi indimellem vinder en konkurrence.

LILLEBÆLTSLEGENE 2017

 

Lørdag den 27. juni 2017 deltog vi for første gang i et idrætstilbud for socialt udsatte. Det var Lillebæltslegene i Fredericia. Her blev der dystet i forskellige idrætsaktiviteter, og på trods af regnvejr var alle i godt humør.  Vores fire deltagere spillede alle petanque, og det lykkedes Asger Brandstrup og Carsten Wamberg at vinde en førsteplads i serie B, og Charlotte Lundbøll og Palle Kühnel at vinde en tredje plads i serie A. Pokalerne står nu og pynter i cafeen.

Petanque1.jpg
Petanque2-300x169 - Kopi.jpg
FERIECAMP, UDSATTELEGE 2017

 

I uge 31 deltog 37 brugere fra cafeen i Ferie Camp og Udsattelege på Randers Stadion. Vi deltog i 8 ud af de 17 discipliner der blev afviklet, og klarede os rigtig godt taget i betragtning af at nogle af vores modstandere træner flere gange om ugen.

 

Morten Bach Sørensen og Hanne Revsbeck vandt en førsteplads i badminton double og samme Morten Bach vandt også en anden plads i bueskydning. Så en guld og sølvpokal pynter nu i cafeen.

19488729_1666562796741678_7263639854716603927_o-Kopi-Kopi-1024x683.png
FERIECAMP, UDSATTELEGE, 2018

 

Ved udsattelegene i 2018 deltog vi i petanque, stigegolf og dart. Morten Bach Sørensen vandt en anden plads i A-rækken indenfor dart, og kvalificerede sig til at deltage ved Social Inclusion Games i Holland. Desværre kunne Morten ikke få fri fra arbejde den uge hvor stævnet fandt sted.

37072237_2093865967344690_1596285648518512640_o-1024x683.jpg
SOLSTRÅLEGENE 2021

 

Lørdag den 18. september 2021 deltog en flok fra cafeen i Solstrålelegene i Fredericia. Vi spillede alle petanque, og det lykkes for Asger Brandstrup og Else Fuglsang at hive en flot 3 plads i serie B hjem.

FERIE CAMP, UDSATTELEGENE 2022

 

I uge 27 deltog 31 brugere fra cafeen i LVS Ferie Camp på Randers Stadion. Her blev der afholdt Udsattelege og det lykkedes Kaj Larsen at få en 2. plads i stigegolf,  Kristof Skorek fik en 2. plads i 100 meter løb, Kenny Thomassen fik en 3. plads i dart og Michael Sørensen fik en 1. plads i backgammon

kenny.jpg
michael.jpg
CAFE RUSFRI'S INTERNE SPORTSMESTERSKABER 2022

 

I forbindelse med Cafe Rusfri's 6 års fødselsdags fest blev der for første gang afholdt intern mesterskab i petanque og dart i cafeen.  De første vindere af vandrepokalerne var Michael og Kennie Andersen i petanque og Pytte Hertz i Dart. Morten Bak Sørensen blev n. 2 i dart.

FERIE CAMP, UDSATTELEGENE 2023

 

I uge 27 deltog 20 brugere fra cafeen i LVS Ferie Camp på Randers Stadion. Her blev der afholdt Udsattelege og det lykkedes Pytte Hertz Würtz at få en førsteplads i dart og Brian Isborg Simonsen at få en tredjeplads i dart.  

pyttevinder.jpg
brianvinder.jpg

CAFE RUSFRI

- For dig der har taget et valg

bottom of page