http://proxy.conventus.dk/kalender/ical.php?forening=15225&bruger=135214&key=oxmeICk8GmeLQgT5KkqPXJ3FATmF4LFi Vi mindes | caferusfri
top of page

Vi mindes

I hjertet gemt men aldrig glemt 

På denne side mindes vi de brugere af cafeen som desværre har forladt os

AdobeStock_401488237.jpeg

Annette Raaby Nielsen (1963- 2023)

Den 12. juni 2023 fik vi den sørgelige besked at vores mange-årige medlem og tidligere kasserer, Annette Raaby Nielsen er død efter lang tids sygdom. 

Annette blev født i Randers, og har altid boet i eller omkring Randers, senest Haslund. Hun blev uddannet kontorassistent indenfor militæret, og har bl.a. arbejdet på Randers kaserne og på hjemmeværnsdepotet i Østjylland. 

På opfordring af Anette Juul Sørensen, med hvem Anette havde et personligt venskab, begyndte hun at deltage i det der den gang hed rusfrit netværk. Det var da rusmiddelcentret lå i Toldbodgade, og hvor vi endnu ikke havde nogen cafe. Da mødtes vi en eller to gange om måneden og lavede mad sammen. 

Da en gruppe initiativtagere i 2013 dannede foreningen "Nyt Liv" med det formål at starte en rusfri cafe i Randers tilbød Annette Raaby sin hjælp, og blev kasserer i foreningen, hvilket hun var i ca. 2 år. Annette udfyldte sin tillidspost til stor perfektion. 

Annette har været et yderst værdsat medlem af cafeen. Hun har deltaget i alle former for arrangementer, og vi vil huske hende sm et dejligt og varmt menneske med masser af humor. Hun har i høj grad været med til at skabe den cafe vi har i dag. 

Vi deltog i Annettes bisættelse fra Sct. Peders kirke den 16. juni 2023 kl. 13.00.

Æret være Annettes minde.

annette raaby.jpg

Jan Ulrik Christensen (1963-2021)

Det var med stor sorg at Anette sidst i januar 2021 kunne meddele de andre brugere i cafeen, at Jan Ulrik Christensen’s døtre havde fundet ham død i sin lejlighed sandsynligvis pga. en blodprop i hjertet.

 

Jans død kom bag på os alle. Efter et længere behandlingsophold fik Jan, så sent som ugen før sin død, sin egen lejlighed i Randers, og glædede sig til at tage hul på et nyt liv sammen med sine 2 døtre og 5 børnebørn, som han elskede overalt på jorden. Et nyt liv som Jan med sine kun 58 år fortjente mere end nogen anden.

 

Jan voksede op i en kernefamilie i byen Værum og havde 3 brødre. Han blev uddannet smed, og var en dygtig håndværker, der ikke var bleg for at tage fat. Han blev gift med ungdomskæresten Birgitte, med hvem han fik døtrene, Stine og Sissel. Birgitte og Jan blev skilt først i nullerne.

Da Jan var barn og ung spillede han fodbold. I perioden hvor han var gift og boede i Selling, kørte han til barndomsbyen Værum flere gange om ugen, for at kunne spille sammen med sine gamle venner. Da fodbolden blev lagt på hylden, blev Jan introduceret til dans, hvor det viste sig, at han havde et talent.

 

Jan var et varmt og kærligt menneske. Han havde masser af humor og var god til at fortælle historier. Han var også god til at hjælpe andre. I den forholdsvis korte periode han kom i cafeen var han sød til, at hjælpe til med de daglige gøremål, og han skaffede cafeen en række nye brugere, som han selv kørte til og fra cafeen.

 

Jan Ulrik blev bisat fra Ødum kirke torsdag den 4. februar 2021. Pga. coronarestriktionerne kunne vi andre brugere fra cafeen ikke deltage i den kirkelige højtidelighed. En lille gruppe deltog ved at de sad ude i en bil og fulgte, at bisættelsen blev livestreamet i en gruppe på Facebook. De kunne så deltage i den sidste del af ceremonien der foregår udenfor kirken.

 

Æret være Jan Ulriks minde

admin-ajax (1).jpg

Det var med stor sorg at Anette først i maj 2019 kunne meddele de andre brugere i cafeen, at Vivian Maagaard Helgheim var afgået ved døden. Anette var blevet kontaktet af Vivians datter der kunne fortælle, at Vivian var blevet fundet ukontaktbar i sin lejlighed den 27. april 2019.

 

Hun havde fået en alvorlig blodforgiftning som nåede at sprede sig til alle organer og forårsage en voldsom hjerneskade, der gjorde at hun ikke ville være blevet sig selv igen. Vivians spinkle krop kæmpede i 12 dage, men måtte give op den 8. maj 2019.

 

Vivian var en sød og kærlig dame, der vil blive savnet i cafeen. Hun var en af de "gamle" fra Toldbodgade, og har været med til at skabe den cafe vi har i dag.

 

Vivian er i den seneste tid ikke komme så meget i cafeen af flere årsager. Dels hendes helbred som har svigtet. Dels stor sorg over Susanne Kvist Jørgensen som vi mistede for 4 år siden. De to boede lige over for hinanden, og blev som søstre i den korte tid de nåede at kende hinanden. I cafeen håber vi, at gud bringer dem sammen igen.

 

Æret være Vivians minde.

vivian.jpg

Morten Andersen (1966-2017)

Det kom som et chok for os alle, da vi først i oktober 2017 fik besked om at vores faste bruger gennem flere år, Morten Andersen pludselig var blevet fundet død i sin lejlighed.

Morten var en elsket Randers dreng. Han blev født i nordbyen i 1966, og voksede op i Nørrebrogade. Som barn gik han på Hadsundvejens Skole, og som ung blev han udlært farvehandler hos Sadolin. Han arbejdede i en farvehandel i Rønde i 8 år, og kom derefter i maleafdelingen i XL i Vorup i 10 år. I 40 år har han spillet fodbold i Dronningborg Boldklub.

 

Morten var en stolt far til tvillingedøtrene Nanna og Matilde på 19 år. Morten elskede sine pige overalt på jorden, og hans ånd og milde væsen lever helt sikkert videre i dem såvel som i pigernes mor, hvem Morten var gift med i 18 år.

Morten var et dejligt og varmt menneske, let at omgås og en ven af alle hen traf. Han var en hjælpsom sjæl af den sjældne slags. Han var god til at hjælp andre - Særligt familien, men i cafeen gav han også altid en hjælpende hånd.

Morten var et roligt gemyt, men havde altid en kvik bemærkning og børnene der kom i cafeen elskede ham.

 

Det var en trist dag, da vi tog afsked med Morten ved hans bisættelse fra Kristrup kapel torsdag den 12. oktober 2017. Efter bisættelsen blev der afholdt mindekomsammen i cafeen.

 

Mortens søster Malene og hendes mand kom på besøg i cafeen kort efter Mortens død. Malene ville se det sted, som havde betydet så meget for hendes bror. De havde medbragt en æske chokolade og et kort, hvorpå der stod: "Jeg er så glad for, at der findes et sted som det her- og nogle mennesker som jer"

 

Æret være Mortens minde 

Morten3.jpg

Vivian Maagaard Helgheim (1967-2019)

1174364_10201239230755542_1454470629_n-146x150.jpg

Susanne Kvist Jørgensen (1964-2015)

Først i maj 2015 fik vi den triste besked, at Susanne Kvist Jørgensen var blevet fundet død i sin lejlighed. Formentlig pga. en blodprop. Det kom som et kæmpe chok for os alle. Vores lille humørbombe "Susse" var væk.

Susanne blev født i Gjessing i 1964. Som barn gik hun i Allingåbroskolen, og som ung blev hun udlært social og sundhedshjælper, hvilket fag hun arbejdede med indtil hun gik på førtidspension.

Susanne var single og havde ingen børn. Hun efterlod sig sin far, søster og niece, hvem hun havde nær kontakt til. Hun og søsteren tog ofte på rejser og så fremmede kulturer.

 

Susanne var et dejligt og varmt menneske. Hun havde let til smil og var lattermild. Hun var et menneske, der altid havde overskud til at hjælpe andre, og forlangte aldrig at få noget igen.

Det var en trist dag vi tog afsked med Susanne ved hendes bisættelse den 5. maj 2015. Efter bisættelsen blev der afholdt en mindekomsammen på Rusmiddelcentret.

CAFE RUSFRI

- For dig der har taget et valg

bottom of page