Galleri / Foredrag med Anna M Aggerholm

Foredrag med Anna M Aggerholm & søn

 
Tirsdag den 5. december 2017 blev der afholdt åbent hus i cafeen. 25 gæster var mødt op til en spændende aften, der først bød på et let traktement, herefter velkomst ved brugerrådet og information om støtteforeningen.
 
Vi havde besøg af tidl. misbruger Anna Marie Aggerholm og hendes søn Tom Aggerholm der skulle holde et oplæg om "Når alkohol styrer familien".
 
Anna Marie kom fra et barndomshjem, hvor der ikke var blevet drukket alkohol. Da hun blev gift var det med en mand der nød en cocktail kl. 17.00, og et glas rødvin til maden, hvilket hurtigt blev til mere og mere. Dermed udviklede hun hurtigt en afhængighed.
 
Anna Marie kæmpede længe for at holde fast i sit job som direktionssekretær i en større virksomhed. Hun havde spiritus med i håndtasken, som hun drak på toilettet i pauserne.  
 
Hun kæmpede også for at få tingene til at hænge sammen i hjemmet, men hun bliver skilt og en dag finder forældrene hende halvt bevidstløs i sengen. 
De kører hende til behandling. I 1999 får hun en Minnesottakur, og har siden været ædru. Hun arbejder i dag som misbrugsbehandler. 
 
Om forholdet til sin søn fortalte Anna Marie: "Man tror altid at et barn i en alkohol familie går rundt i forhutlet tøj, har blå mærker og ikke får mad, men det forholder sig lige modsat. Min Tom var meget stille i skolen, han mødte altid til tiden, lavede sine lektier, havde mærkevare tøj og ny cykel - for det var der jeg købte aflad hos ham. - Men han savnede jo nærværet/den åndelige kontakt til sin mor, for han følte, at han altid var i vejen. 
 
Tom fortalte selv om hverdagen i den dysfunktionelle familie. Han følte sig ensom, og han gjorde alt for ikke at få skæld ud. Han fortalte også, hvordan han senere som ung/voksen har haft brug for psykolog behandling til at indse, at det ikke længere er hans opgave at skulle passe på mor. 
 
Tom måtte selv finde den børne og ungdomspsykolog har har benyttet. I dag findes der flere forskellige gode tilbud  til børn herunder BRUS og TUBA.
Cafe Rusfri | CVR: 35 30 68 89 | Gl. Hadsundvej 1A, 8900 Randers  | Tlf.: 93 85 01 33 | caferusfri@gmail.com