Om Cafeen / Det mener vores brugere om cafeen

Det mener vores brugere om cafeen

 
Jeg er 64 år, og har været misbruger i mere end 30 år. Jeg har set min lillebror dø af stoffer og alkohol. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg ville have været død i dag, hvis jeg ikke havde fundet et sted, hvor jeg kunne mødes og skabe mig sunde bekendtskaber udenfor misbrugsmiljøet. Fristelsen som nyclean for at falde i igen var enormt stor. Jeg kendte jo kun andre misbrugere, så steder som det her i Randers reddede mig. Her finder man en ny omgangskreds, der lærer én at tænke og leve anderledes. Nu har jeg været clean i 10 år.
Asger Brandstrup(2017)
Jeg er 36 år, og synes at cafeen er et godt sted at møde nogen, som man har en hel masse til fælles med, og som er indstillet på at misbruget er fortid. Her knytter vi venskaber som lever videre også udenfor cafeen, og det er vigtigt, for det kan være svært at få sunde relationer, hvis man enten har siddet alene hjemme, eller er kommet i misbrugsmiljøet. Hvis der er nogen der får tilbagefald er vi også gode til at samle hinanden op.
Charlotte Lundbøll(2016)
Jeg er 25 år, og begyndte at ryge hash da jeg var 13 år. Jeg har været langt nede i et hul, men efter mange nødråb fra mine forældre, tog jeg mig sammen en dag, og tog på ferie i Sverige sammen med min far. Siden den gang har jeg ikke røget hash. Da jeg kom hjem fra turen, begyndte jeg at komme i cafeen i håb om, at finde en ny omgangskreds, og jeg har fået flere nye venner.
Mikkel Lejel(2016)
Cafe Rusfri | CVR: 35 30 68 89 | Gl. Hadsundvej 1A, 8900 Randers  | Tlf.: 93 85 01 33 | caferusfri@gmail.com