• Facebook - Hvid Circle
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn - Hvid Circle
IMG_1410 (003).JPG

Hjemmeside under udarbejdelse

Velkommen til Cafe Rusfri

 

 

Har du tidligere været afhængig af rusmidler? Går du og isolerer dig for ikke at falde tilbage til de gamle vaner og venner? Så se her.

 

Cafe Rusfri er en cafe for dig der tidligere har været afhængig af rusmidler. Her kan du møde mennesker der også har taget et valg om at leve et rusfrit liv. Hos os kan du samle kræfter og få hjælp til at finde ressourcerne til at komme tilbage på sporet. 

 

De eneste krav cafeen stiller til dig er, at:

  • du er rusfri,

  • du er 18 år eller derover, 

  • du kan respektere andres beslutninger, 

  • du er rummelig overfor andre mennesker, 

  • og du har en adfærd andre kan være trygge ved.

Hvis du overvejer at starte som bruger i cafeen er du velkommen til at kigge ind og få en snak. Der er altid kaffe og the på kanden

BRUGERSTYRET CAFE

 

 

Cafeen er brugerstyret og drives af frivillige i samarbejde med Rusmiddel-center Randers, der har ansat Kaj Larsen som cafemedarbejder og Pytte Hertz som peer-medarbejder.

 

AKTIVITETER

 

Der afholdes mange aktiviteter. Udvalget af aktiviteter afhænger meget af, hvilke brugere der kommer i cafeen i den givne periode, idet det er brugerne selv der står for at afholde aktiviteterne. Men som eks. kan vi nævne: gåture, syarbejde, badminton, petanque, bagning og kreativt værksted. 

Noget der ligger helt fast er vores fællesspisningsaftener der finder sted hver tirsdag og torsdag. Desuden afholder vi ofte foredrag og tager på ture og udflugter. 

 

HUSMØDE

 

Der er nedsat en bestyrelse på 5 medlemmer og herudover holdes der ca. hver 6. uge et husmøde, hvor alle cafeens brugere har mulighed for at deltage. Her får du de nyeste informationer om, hvad der sker i cafeen, og kan komme med forslag, ris og ros.

FORVENTNINGSAFSTEMNING

Første gang du besøger Cafe Rusfri  vil vi tage en kort snak med dig om, hvilke forventninger vi har til hinanden. Dette er for, at du skal få det bedste ud af at være i cafeen. 

 

 

MIN FORENING 

 

På dette møde vil du også blive præsenteret for foreningsapp'en "Min Forening" som Cafe Rusfri bruger til at kommunikere med medlemmerne.

 

Det er en gratis app som vi installerer på din mobiltelefon. Med den får du et overblik over, hvilke aktiviteter der er i cafeen de kommende 30 dage. Du har så mulighed for at tilmelde dig eller afmelde dig en aktivitet, samt modtage påmindelser om denne og meget mere.  

Du kan også tilmelde dig cafeens arrangementer på vores hjemmeside. 

Den gamle sms-ordning fungerer ikke længere. Det er blevet for dyrt at sende sms'er. via gateline.

 

ÅBNINGSTIDER

 

Cafeens faste åbningstider står nederst på siden. Udover de faste åbningstider har bestyrelsen nøgle til cafeen, således at de kan åbne cafeen en aften eller en weekend. Dette vil blive annonceret på Facebook. 

 

 

FACEBOOK

 

Cafeen har en fælles side og en lukket gruppe på Facebook. Fællessiden er for alle interesserede, mens den lukkede gruppe kun er for brugere af cafeen. Her har brugerne mulighed for at give hinanden gode råd med på vejen. 

FOREDRAG OG BESØG

 

Cafe Rusfri's brugere tager gerne ud på skoler, uddannelsesinstitutioner og andre virksomheder for bl.a. at fortælle om livet som aktiv misbruger og som stoffri. Enkeltpersoner og mindre grupper er også velkomne til at besøge os efter aftale.  

Min forening

Cafe Rusfri er begyndt at bruge foreningsapp’en “Min forening” som kommunikationsværktøj til medlemmerne. App'en erstatter den sms-ordning vi havde tidligere, men som nu er blevet alt for dyr.

 

Min Forening giver dig et overblik, hvilke aktiviteter der er i cafeen de kommende 30 dage.

 

Du har mulighed for at tilmelde eller afmelde dig en aktivitet, samt modtage påmindelser om denne.

 

Du kan orientere dig om aktiviteter og opgaver. Du kan kommunikere med andre brugere om en aktivitet. 

 

Du kan downloade app’en på Google Play eller App Store alt efter hvilken smartphone du har. For at anmode om medlemskab til Cafe Rusfri’s konto skal du gå ind under pkt. foreninger i bunden under hjulet. Herefter skal du finde Cafe Rusfri i toppen.

Under foreningssiden skal du trykke på “tilføj forening” og herefter “find forening”.

I søgefeltet skal du nu skrive navnet på den forening, du ønsker at være en del af. Ved at trykke på foreningen har du mulighed for at vælge “anmod om medlemskab”

Nu skal du vælge en administrator som anmodningen skal sendes til, og tage beslutning om hvilke grupper, du gerne vil være en del af. Hvis du ikke er frivillig vælger du bare gruppen brugere. 

 

Du vil få en notifikation så snart du er godkendt af administrator.

Kommende arrangementer

Nyheder

Asger Brandstrup.jpg

Asger Brandstrup
Bruger

"Jeg ville være død uden mit netværk"

Asger Brandstrup er 65 år, og har været misbruger i over 30 år, og så bl.a. sin lillebror dø af stoffer. Han er ikke i tvivl om, at han også ville have været død i dag, hvis ikke han havde fundet et sted, hvor han kunne mødes, og skabe sig sunde bekendtskaber udenfor misbrugs-miljøet. Fristelsen som nyclean for at falde i igen var enormt stor. Jeg kendte jo kun andre misbrugere, så steder som det her i Randers reddede mig. Her finder man en ny omgangskreds, der lærer en at tænke og leve anderledes. Nu har jeg været clean i 12 ½ år.

Morten Bach Sørensen
Bruger

"Starten på et nyt liv"

Cafe Rusfri har været redningen og starten på mit nye liv som stoffri. Her har jeg mødt mennesker, der har de samme problemer i hverdagen som jeg selv har. Uanset alder har alle nogle erfaringer at give videre. Jeg har fået et godt netværk af sunde mennesker, og får mange gode oplevelser med cafeen. Vi tager på ture og deltager i sportsaktiviteter.

Lonnie Fogh 
Bruger

“Vi har en masse til fælles”

Jeg synes, at cafeen er et godt sted at møde nogen, som man har en hel masse til fælles med, og som er indstillet på at misbruget er fortid. Her knytter vi venskaber som lever videre også udenfor cafeen, og det er vigtigt for det kan være svært at få sunde relationer, hvis man enten har siddet alene hjemme, eller kun er kommet i misbrugsmiljøet. Hvis der er nogen der får et tilbagefald er vi også gode til at samle hinanden op.

Det siger vores brugere


 

Middag med venner

Hvad gør vi

01

Skaber et rusfrit miljø, der er åbent for mennesker der har kæmpet med rusmiddel-afhængighed.

02

Tilbyder hjælp, støtte og omsorg til mennesker som har udfordringer i livet - og som ønsker at blive hjulpet gennem hjælp til selvhjælp. 

03

Tilbyder og inddrager men-

nesker i socialt samvær og et aktivt fællesskab.

04

Tilbyder et sted, hvor den enkelte er accepteret og respekteret som den man er. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tak for din indsendelse!